Lidt lækrere beboerprofil
Beboerprofilen har fået et løft i samme ånd som Opslagstavlen. Der er kommet et kort på hver beboerprofil, og man kan opdatere en beboers oplysninger ét sted.
Denne opdatering består af:
  1. Pænere profil med et kort (for beboere)
  2. Opdatér beboer ét sted (for beboer-administratorer)
  3. Et løft bag scenen
1
Pænere profil med et kort (for beboere)
Beboerprofil har generelt fået et designløft. Du har derudover nu et kort, så du visuelt kan se, hvor den enkelte beboer bor. Listen med beboerens aktiviteter er blevet simplificeret, så den nu forsøgsvis kun indeholder en beboers opslag på opslagstavlen.
Du retter og opdaterer nemt din egen profil under v’et øverst til højre. Du finder din profil under Min profil i profil-menuen øverst til højre (klik på det runde ikon med dine initialer/dit billede).
2
Opdatér beboer ét sted (for beboer-administratorer)
Det skulle være blevet lidt nemmere at administrere beboere. Du kan nu rette en beboers oplysninger ét sted, i beboerprofilen. Ved introduktionen af boligprofiler havde vi tilføjet en ekstra formular, men den er nu sammenlagt i én i den opgraderede beboerprofil.
Du kan rette en beboers tilhørsforhold, mailadresse, angive flytning mv.
Når du opretter en ny beboer under Boligprofil, får du nu en lille guide ved oprettelse.
3
Et løft bag scenen
Læg mærke til, om det hele går lidt hurtigere, når du springer fra opslagstavle til opslag til beboerprofil. Det skulle opgraderingen gerne bidrage til. Du skulle også opleve, at Borigo ændrer sig i samme sekund, som du har opdateret noget. Hemmeligheden bag forbedringerne skyldes vores løbende arbejde med opgraderingen af Borigo til React-frameworket, som beboerprofilen nu også kører på.
Skriv til os
Det er den seneste opdatering til Borigo.
Skriv til os på Facebook / Twitter / LinkedIn ... eller på eller direkte i Borigo.
Skrevet af Ole Torp Petersen d. 26. september 2017.
Tagget med "Nyt på Borigo".
Del denne side: